Professionelt
Mit CV Mit DTU-diplom Mit IBS-diplom

Mit arbejds- og uddannelsesliv

Jeg har gennem årene arbejdet inden for mange forskellige brancher og med mange forskellige ting. Meget har haft med mennesker og omsorg at gøre. Således har jeg arbejdet som portørafløser på hospital, som hjemmehjælper, som natportier på hotel, som ufaglært og senere som faglært sygehjælper.

Det har været jobs, hvor jeg i høj grad har anvendt mig selv som råmateriale og har givet meget af mig selv. Og fælles for alle disse jobs har været, at jeg har haft dem sideløbende med at jeg var under uddannelse til noget andet.

Jeg har været i gang med følgende uddannelser:

  • Indoeuropæisk komparativ lingvistik
  • Teologi
  • Sygeplejerske
  • (Sygehjælper)*
  • Civilingeniør*

Når jeg sætter parantes om sygehjælper, skyldes det, at jeg ikke på normal vis fulgte den uddannelse, men blot modtog instrukser om, hvad jeg måtte, og især ikke måtte efter at jeg i utide forlod uddannelsen til sygeplejerske.

Til gengæld betyder stjernen ud for sygehjælper og civilingeniør at disse uddannelser er blevet afsluttet med uddannelsesbevis eller diplom.

Du er velkommen til at skrive til mig på ingenioer@hoestgaard-brene.dk


Studieaktivitet Arbejdsaktivitet

Efter min studentereksamen i 1976 meldte jeg mig til at studere indoeuropæisk komparativ lingvistik. Jeg var under min gymnasietid blevet dybt fascineret af sammenhænge og slægtskabsforhold mellem forskellige sprog, og ville derfor vide noget merer om dette. Jeg fandt at ovennævnte studium ville kunne mætte noget af min nysgerrighed.

Imidlertid havde jeg på det personlige plan en del forhindringer at komme igennem på den tid, og med tiden kørte jeg sur i studiet. Jeg følte at mit studium ikke kunne føre mig nogen steder hen og at jeg måtte finde en ny livsvej. Og det selv om min kærlighed til sprogene og deres strukturer og slægtskabsforhold var uændret.

Parallelt med studiet havde jeg arbejde for at forsørge mig. Jeg arbejde de første to - tre år som portørafløser på Københavns Kommunehospital i alle mine ferier.

Sidenhen søgte jeg job som hjemmehjælper i Frederiskberg Kommmune. Jeg havde forventet at jeg kunne passe dette job sideløbende med min studieaktivitet, men det viste sig hurtigt at være uoverskueligt.

Inspireret af en kammarat søgte jeg så job som natportier på Gentofte Hotel, Jeg fik jobbet og arbejdede så der i yderligere ca. tre år.

Mit forsøg på at finde en ny livsvej var at skifte studium til teologi med henblik på at blive præst. Jeg troede at jeg herved kunne kombinere min store interesse for sprog med et arbejde hvor omsorg for mine medmennesker var hovedindholdet. Til gengæld fyldte min teologiske bevidsthed ikke meget.

Det viste sig hurtigt, at jeg ikke passede ind i miljøet; mine medstuderende fandt at jag var underlig at syntes at græsk og hebræisk var spændende, og jeg kunne ikke følge dem i deres begejstring for at sidde og diskutere teologiske spidsfindigheder, som hverken jeg eller de var modne nok til at have nogen indsigt i. - Jeg måtte derfor fortsætte min vandring i uddannelsesjunglen.

Jeg fortsatte med at arbejde som natportier mens jeg var tilmeldt teologistudiet.

Næste stop var at melde sig på en sygeplejeskole med henblik på at blive sygeplejerske.
Til min store overraskelse kom jeg ind på skolen i første forsøg.

Det var en stor omvæltning efter at have gået på universitetet. Jeg havde været vant til at al undervisning foregik på hold, som var sammensat af studerende som selv havde tilvalgt det enkelte fag; her skulle man følge en klasse med et fastlagt skema. - Ingen individuelle løsninger.

Til gengæld var der en stor grad af formning af ens personlighed. Nok skulle man lære at tænke selvstændigt og turde have egne meninger, men det var absolut ikke velset hvis ens selvstændige meninger ikke var i overensstemmelse med skolens uskrevne kodeks. - Dette kom i sidste ende til at koste mig at jeg aldrig blev sygeplejerske. Og det til trods for at jeg blev betegnet som "fagligt særdeles godt funderet"!

Da jeg søgte ind på sygeplejeskolen søgte jeg også job som ufaglært sygehjælper på et nærliggende plejehjem. Jeg fik jobbet og arbejdede som sådan indtil jeg blev optaget på skolen.

Efter denne svada måtte jeg jo finde ud af hvad jeg så ville bruge mit liv til. Og noget skulle jeg jo leve af i mellemtiden. Derfor tog jeg imod skolens "tilbud" om at få meritoverførsel, således at jeg i det mindste kunne komme til at arbejde som faglært sygehjælper og dermed få adgang til at arbejde på hospitaler.
Jeg søgte herefter job som faglært sygehjælper ved Københavns Kommunehospital og fik en stilling på en reumatologisk afdeling.
Mens jeg gik på sygeplejeskolen havde længe haft en fornemmelse af at det ikke skulle være mit endelige virkeområde, at jeg ville noget andet og mere på længere sigt. Og da jeg var ude af det system, var det tid til nyorientering. Jeg overvejede forskellige uddannelse af ingeniørmæssig art og fandt frem til at det, der ville passe mig bedst på alle måder, både fagligt og tidsmæssigt i forbindelse med at jeg havde fået familie, var at læse til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet.

Det viste sig at være det helt rigtig valg for mig at gå på DTU. Studieformen passede mig og de faglige udfordringer ligeså. Jeg nød, at jeg ikke skulle indoktrineres på det personlige plan og at jeg derfor kunne koncentrere mig om det faglige indhold i uddannelsen.

Imidlertid blev det en langvarig affære. jeg havde jo fået familie og den skulle jeg være medforsørger på. Det hændte derfor flere gange, at jeg efter et semester ikke bestod en eneste eksamen.

Under studietiden var der flere af mine gode venner, som anbefalede mig at give op, at jeg ville slide mig ihjel ved at kæmpe for at få den uddannelse i land. Jeg var imidlertid stædig og kæmpede videre. Jeg kunne jo lide indholdet af studiet og så glædede jeg mig til at komme ud og anvende uddannelsen bagefter. Dertil kom at jeg følte et stort behov for at bevise over for mig selv, at det ikke var dumhed eller mangel på målbevidsthed, som havde forhindret mig i at gennemføre en større uddannelse. Jeg ville vise, at jeg kunne gennemføre en universitetsuddannelse.

Og endelig i foråret 1999 indleverede jeg mit eksamensprojekt og forsvarede det ved en 2 timer lang mundtlig eksamen. Det var en stor tilfredsstillelse at modtage mit diplom, da det nogle uger efter eksamenen blev tilsendt med posten. Endelig kunne jeg officielt påberåbe mig professionen civilingeniør.

Jeg fortsatte i 6 år med at arbejde som sygehjælper på Kommunehospitalet og derefter halvandet år på et plejehjem i Hellerup, Ryholtgård.

Derefter sagde min ryg stop og jeg måtte søge kommunen om revalidering så jeg kunne komme væk fra faget. Det lykkedes og i foråret 1995 overgik jeg til at være på revalideringsydelse indtil jeg var færdig med mit studium på DTU.


©2005 Cecilie Nicole Sarah Høstgaard-Brene DanskSvenskaEnglishFrançais